Velkommen til kurser og undervisning i
nodelære/hørelære/musikteori
Hørelære
Faget hørelære kan til vælges som ekstra disciplin ved siden af dit hovedinstrument eller som selvstændigt fag.
I alle musikuddannelser indgår hørelære som en vigtig hjælpe disciplin, der skal sikre udvikling af alt det, der har at gøre med at lære at beherske musikkens sprog = noderne.
Bag noderne gemmer sig: toner, rytmer, intervaller, harmonier, skala, melodi, kadence, klangfarve, musikanalyse, form, instrumentation.
Hørelære styrker evnen til at skelne tonerne fra hinanden lige som maleren, der kan skelne mellem farverne på sin palet eller fotografen, der finder den helt rigtige lysvirkning til sit billede.
Hørelære kalder vi et færdighedsfag, da der indgår en masse øvelser og træning i praksis. Det drejer sig blandt andet om træning i det at kunne læse noder, rytmer, lytte, bruge sin musikalske hukommelse og intonere rent.
Undervisning i hørelære er et must, når du skal lære at læse noderne til et instrument eller til at synge fra bladet. Når man bliver rigtig skrap til det, kalder vi det at kunne synge prima vista og spille bladspil, det er fx et krav i optagelsesprøverne ved alle musikuddannelser og hvis du skal have job som musiker eller sanger.
Har du fået lyst til at lære mere, så kontakt os og book en lektion i nodelære/hørelære eller køb klippekort til undervisning, der kan gavne din musikudøvelse.
Musikteori
Musikteori og nodelære/hørelære er tæt forbundet, musikteori er den mere teoretiske del af at forstå musikken og lære om musikkens byggesten. Du lærer at udvikle din musikalitet og din evne til at udtrykke dig musikalsk.
Du kan få stor glæde af kendskab til musikteori. Den kan forbedre din oplevelse af musikken, når du hører live musik i koncertsalen, når du læser musikhistorie om værker og komponister, der interesserer dig og når du lytter til din egen Play liste.
Vores undervisning er alsidig og meget praksis orienteret, så du hurtigt mærker fremgang. Øvelserne knyttes altid sammen med musikeksempler, sange og rytmeøvelser, så du oplever øvelserne i sammenhæng med den levende musik.
Kontakt: Du er velkommen til at kontakte Musica Art og høre mere om nodelære/hørelære/musikteori og booke tid til undervisning på sms 23303108 eller e-mail: info[a]musicaart.dk.
Undervisningen foregår på hverdage mandag-fredag og lørdag efter aftale.
Du er velkommen til at se vores prisliste her.
Vi glæder os til at høre fra dig.