#Musica onlinekor i 2023
Syng hjemmefra, spar transporttid og vær med i vores nye onlinekor, vi synger en time hver uge. Hver korprøve starter med nogle opvarmnings øvelser for krop, vejrtrækning og stemme og så er vi i gang!
Kom og vær med, syng dig glad og hold din stemme i form. Vi har brug for både sopran - alt - tenor - bas stemmer. Vi har ingen aldersgrænse eller optagelsesprøve, dog vil det være en fordel, at du har lidt korerfaring. Vi synger et varieret repertoire med viser, danske og nordiske sange, klassisk og rytmisk kormusik.
Du er altid velkommen til at deltage som gæst ved en online korprøve (kontakt os på sms 23303108).
Onlinekor er virtuel “live” fjernundervisning med skønne fællessange, stemmetræning og udfordringer også for de øvede korsangere. Alle kan være med, onlinekor er for kvinder og mænd i alle aldre med lidt korerfaring. Du deltager via din mobil, tablet eller computer og modtager en nem og kort instruks til at komme på første gang.
Sjovt musikalsk samvær i trygge rammer på afstand. Vi synger kendte sange, øver korstemmer og du får professionel undervisning og træning af stemmen ledsaget af klaverakkompagnement.
Tid: Vi synger i 50 minutter og indleder med opvarmning og øvelser og stemmetræning i 5 minutter. Vi har formiddags- og aftenhold og du aftaler nærmere med korleder ved tilmeldingen.
Pris: Det koster 50,- kr. pr. gang og du betaler inden du deltager, så sikrer du dig en plads.
Sange sensommer 2023: Vi benytter Højskolesangbogen 18. og ny 19. udgave. Øvrige materialer modtager du på mail og med link, så du kan printe sange her fra siden til at sætte i din kormappe inden online korprøven.
Jeg ved en lærkerede, HS 102 - Jeg ved en lærkerede
Marken er mejet, HS 333 - Marken-er-mejet
Du skal plante et træ, HS 113 b
Sensommervise, HS 337 - Sensommervise
Tourdion (dansk tekst) - Tourdion
Nu lyser løv i lunde, HS 310
Bellman: Vila vid denne källa, HS 411
Kuhlau: Majsang
Opvåvni/For alle de små blomster, HS 289
Min blå pyjamas
Tilmelding: Der aftales tid og antal gange ved tilmelding på sms 23303108 eller e-mail: info[a]musicaart.dk med dit navn, så modtager du bekræftelse, online link til Zoom møde, program og betalings oplysninger ved tilmeldingen.
Praktisk information: Det er en god idé at have din kormappe, en blyant, din vanddunk klar og behageligt tøj på, som du kan røre dig i. Du kan evt. stable nogle bøger og sætte din pc ovenpå eller have et mobil/tablet stativ, så du kan stå op under opvarmningen og synge og være i øjenhøjde.
Instruktør: Cand. mag., korleder Agneta Mei Hytten.
På gensyn til #Musica onlinekor