Spring til indhold

Rytmisk kor ved Øresund

Syng dig glad, lær og lyt og udvid dit netværk ♫

Tilmelding er åben for forårssæson 2026


Sange til Carol sang 13.12.25:

We Wish you a Merry Christmas - We Wish You a Merry Christmas-tekst

Sancta Lucia - Sancta Lucia, tekst

Glade jul, dejlige jul - Glade jul

Dejlig er den himmel blå - Dejlig er den himmel blå

Bjældeklang/Jingle Bells - Bjældeklang, Jingle Bells

White Christmas - White Christmas

Go tell it on the Mountain - Go tell it on the Mountain

 

Nyt rytmisk kor i Hellerup, vi synger onsdag kl. 18.30-19.30

  • Har du lyst til at synge i kor og få mere energi og glæde i hverdagen?
  • Har du brug for at træne din stemme i et trygt fællesskab?
  • Vil du synge sammen med andre og lære mere om dyb vejrtrækning, krop og stemme?
  • Kan du lide at synge rytmisk flerstemmig kormusik og årstidens danske sange og viser, jazz, gospel, musical og kor hits?
  • Hvis JA, så kom med i koret 😊

Kom og syng med

Tid og sted: Vi øver onsdag kl. 18.30-19.30 i Hellerup og du kan tilmelde dig hele året, så længe vi har pladser. Vi har forårssæson midt januar til maj og efterårssæson august til december.

2026 kommende kordatoer: 
Kordatoer 2026: vi har sæsonstart onsdag 21/1 kl. 18.30. Korsæsonen løber i perioden fra 21/1-27/5 (vinterferie i uge 7, d. 11/2).

Nyt rytmisk kor ved Øresund - er et blandet kor for let øvede og øvede korsangere, der ønsker at deltage i et dejligt korfællesskab, hvor vi træner stemmerne og synger et meget alsidigt repertoire med årstidens sange og rytmiske korsatser i 2-3-stemmige arrangementer. Du får professionel undervisning og træning af stemmen og vi afslutter hver sæson med hyggelig sommer- og juleafslutning. Har du lyst til at synge med i koret, så kom med som gæst.

Hvem kan være med? Alle aldre kan være med og vi har det sjovt. Koret består af både let øvede og øvede korsangere og alle stemmetyper er velkomne. Du behøver ikke kunne læse noder, men vi forventer, at du er vant til flerstemmig korsang, kan ramme tonen og har lyst til at lære nyt.

Tilmelding som gæst: Du sender en sms til 23303108 til korleder og tilmelder dig som gæst, herefter modtager du bekræftelse med tid og sted og betalingsinfo, inden første mødegang.

Indmeldelse: Ønsker du at indmelde dig i koret, aftaler du indmeldelse for en sæson ad gangen med korleder. Din tilmelding først gældende, når du har kontaktet korleder Agneta Mei Hytten på mobil/sms 23303108. 

Afbudsordning: Når du er indmeldt i koret, bedes du melde afbud på sms 23303108 af hensyn til planlægningen, hvis du ikke kan deltage en onsdag.


Gæster i løbet af sæsonen: Man kan tilmelde sig koret hele året, så længe der er plads på holdet. Vil du med som gæst til en korprøve, skal du tilmelde dig hos korleder på sms 23303108 inden korprøven. Herefter modtager du en invitation til at deltage og får oplyst tid, sted og betalingsinfo.

Vi anbefaler, at vi stadigvæk passer godt på hinanden og bliver hjemme, når man er syg.

Vi glæder os til at se dig og til at synge i trygge rammer og have det sjovt sammen, mens vi træner stemmerne.

Velkommen i Rytmisk kor.